To månder på Caroline

Så er det alligevel to månder siden vi vinkede farvel til Middelfart. Sikke tiden flyver… Eller sejler derud af. Vi fejrede dagen med pandekager til morgenmad.

Mmm med nutella

Vi ankom til Groningen i går og har hygget i byen i dag. Vi fandt en fodboldbane

Der var god plads og mål.

Der var også en god legeplads med en svævebane

Her kommer Holger
Her kommer Birk

Ellers er dagen gået med, at finde ud af hvordan vi bedst kommer videre. Vi er løbet lidt tør for kanaler. Den ene er lukket pga. en bro og åbner først om nogle uger og den anden åber først om nogle år pga. en sluse der skal laves. Det er endt med, at vi deler os i morgen. Michael sejler videre ud i vadehavet og drengene og jeg tager toget hjem til DK. Der er lidt bølget ude på det store hav og det er ikke alle, der lige er helt med på det… Vi har derfor fået købt nogle gode søkort og fået lagt en god rute til Michael. Når han rammer starten (eller slutningen?) af Kielerkanalen satser han på, at der komme flere på båden igen. Om det kun bliver mig, om drengene er hooked på mere eller om der er andre der kunne tænke sig at sejle med må vi se til den tid. Vi ved ikke helt hvor mange dage, han skal bruge på at sejle, da han er lidt afhængig af tidevandet. Der er næsten 4 meter forskel på høj- og lavvande.

Så i morgen kommer der liv på Fasanvej 16 igen. Det bliver også rart at komme hjem til vennerne og alle vores ting 🌞

6 kommentarer til “To månder på Caroline”

  1. Tænk at der allerede er gået 2 måneder. Ja, tiden går jo hurtigt når der sker noget nyt hele tiden. Og, vil det så sige, at Michael skal finde hjem helt alene? En god ide at tage videre ad vadehavet; så er man jo ude i rum sø, og må regne med lidt større buler på vandet. Så tager du vel Emskanalen ud til Emsmundingen, videre ud i Vadehavet og op langs

  2. Ja, hold da op hvor tiden er gået hurtigt!!
    Jeg vil savne indtrykkene fra livet på Caroline, de har været formidlet på fornemste vis !
    Men det bliver også dejligt at se jer

  3. Havde nedfældet nogle kommentarer, men af ukendte årsager forsvandt de ud i det blå. Så.., en gang til… “for Prins Knud” som man sagde for maaaange år siden. Nu bliver det så til gode Skipper Michael, hvis besætning har taget landlov på ubestemt tid. Skipper formodes at tage flg. rute til de hjemlige farvande:
    Emskanalen til Emsmundingen, videre gennem Vadehavet indenskærs langs De frisiske Øer, over Wesermundingen forbi Cuxhafen ved Elbenmundingen, ind ad Elben til Brunsbüttel og så op ad Kielerkanalen. Eller hvad? Sejlede gerne med som letmatros. Håber du klarer dig igennem alene. Ellers råb om hjælp! Go’ tur Michael.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *